In vino veritas! |
Portvin |
Portvinens historie1095 Grev Henry af Bourgogne introducerede Portugal for den franske pinot noir vin. Den smagsfulde rødvin, som druen gav anledning til, var sandsynligvis forløberen til dén portvin vi kender i dag. 1353 Den første regulære afskibning af vin til England begyndte i 1353, da en traktat muliggjorde det for portugisiske fiskere at fange torsk ved den engelske kyst til gengæld for ladninger med vin (NB: If you can effect a trade of cod for port wine -- do so. It ages better.). 1373 The English Connection blev stadfæstet i 1373, da en traktat om evigt venskab mellem de to lande blev underskrevet. Det skulle blive den mest holdbare internationale alliance nogensinde (drinking port tends to make people more friendly and lavish in expression). Det 16. århundrede I slutningen af det 16. århundrede kontrollerede England det meste af vindyrkningsindustrien, og det var dem, som koncentrerede sig om Duoro-regionen. Deres magt voksede godt hjulpet på vej af portugisiske traktater, der gav de engelske købmænd specielle fordele. De dannede deres første kartel i Porto, der fortrinsvis beskæftigede sig med bomuld, hvede, saltet fisk - og selvfølgelig - vin. 1654 Den portugisiske traktat à 1654 giver England status som mest begunstigede land. 1666 Et britisk handelssammenslutning stiftes i Porto kontrolleret af britiske portvins-købmænd, som i dag kendes som The British Association. 1678 Første notat om portvin afskibet fra Porto hos det portugisiske toldhus. To sønner af en vinhandler fra Liverpool, der ledte efter passende vin til det britiske marked, besøgte klostret i Lamego, hvor de af abbeden fik serveret en - for dem - helt ny vin kaldet "Præste portvin" (Priest Port). Det 17. århundrede Før 1600-tallet var Duoro-vin rig på syre og kraftig uden brug af brandy. Brandy blev tilsat for at overleve rejsen ned af Duoro-floden og til England. Over de næste 150 år blev metoden forfinet til dét vi i dag kender som portvin. Som nævnt blev brandy-tilsætningen til start brugt som konserveringsmiddel. Efter omvæltningerne af Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet blev tilsætningen af brandy til vin for at stoppe gæringen en anerkendt metode til at fremstille en bedre "vin". 1703 The Methuen Treaty à 1703 åbnede for handlen mellem Portugal og England. Den tillod engelske uldvarer at handles i Portugal uden told. Til gengæld kunne Portugisisk vin importeres m. 2/3 af den told, der pålagdes franske vine. Traktaten var til dels skyld i portvinens popularitet i 1700-tallet (og reddede også portugisiske møl fra hungersnød). 1756 Portugals statsminister, Marquis de Pombal, gjorde til lov at Duoro dalen var eneste gyldige produktionssted for portvin. Desuden opstillede han regler for kontrol med kvalitet og produktionsmetoder. Portvinsområdet eksisterer stort set uændret i dag. 1844 Joseph James Forrester angreb metoden om at blande brandy i vin som "adulterating the wine". Han mente at portvin skulle være naturlig vin og ikke forstærket. I 1860'erne forbedrede producenterne kvaliteten, blandt andet pga. Forresters pres. Portvin blev en accepteret drik overalt i England, og både britiske og portugisiske berømte mellemhandleres position blev slået fast. De næste 30 år kaldes portvinens gyldne periode. 1875 Vinlusen phylloxera gjorde omfattende skade på vinproduktionen, som næsten stoppede helt. 1881 Portugisiske vinmarker reddes ved overgang til de vinluse-resistente amerikanske vinstokke. 1906 En portugisisk lov à 1906 definerer portvin som: Vin med en alkoholprocent større end 16,5 og som er produceret i Duoro og eksporteret fra Porto. 1933 Portugal stifter de tre institutioner, der skal overvåge og kontrollere portvinen og dens handel: Instituto do Vinho do Porto, Case do Douro og Gremio dos Exportadores do Vinho do Porto. 1935 Taylor introducerer første hvide portvin, Chip Dry. 1953 Dr. Friedman et al. konstaterer at portvin ikke har betydning for udviklingen af urinsur gigt. Dr. Ephraim Engleman fra University of California (uafhængig kommentar): "No wine has any relationship with causing or increasing the severity of gout." 1974 Gremio dos Exportadores do Vinho do Porto opløses af medlemmerne d. 25. April. 1975 Gremio dos Exportadores do Vinho do Porto erstattes af Associcao dos Exportadores do Vinho do Porto (22. januar) - en organisation, som portvinsmellemhandlere ikke behøver være medlem af. 1987 Kontrollen m. portvinens modning i Vila Nova de Gaia ophæves. Kan nu modne i Duoro, typisk i kældre m. aircondition. Vine modnet på denne måde kan betegnes som baked eller Duoro baked. Vintage PortEn portvin fra én høst, som er produceret et år med anerkendt kvalitet med exceptionelle organoleptiske kvaliteter: Mørk, med god "krop", raffineret aroma og "næse" og som anerkendes af IVP (Instituto do Vinho do Porto). De har retten til at give titlen Vintage og den tilhørende dato. Følgende betingelser skal opfyldes: · En prøve af portvinen skal indsendes til IVP mellem 1. januar og 30. september i det andet år regnet fra høståret. · Lageret af denne portvin skal erklæres på dét tidspunkt ansøgningen indsendes og en opgørelse over salget skal udarbejdes. · Tapningen af den godkendte vin skal foretages mellem den 1. juli i det andet år og den 30. juni i det tredje år (igen beregnet fra høståret). IVP skal informeres om tapningsdatoen og to referenceprøver af vinen skal indsendes. IVP anbefaler at flasken er den klassisk mørkfarvede slags. · Portvinen må kun sælges i flasker bærende garantimærket selo de garantia og godkendelse af etiketter og fremstillingen skal opnås fra IVP. · Af hovedetiketten skal tydeligt fremgå: Mellemforhandlerens navn eller deres logo, årgangen og den skal have påskriften Vintage. Alle andre detaljer skal godkendes af IVP. · Det er strengt forbudt at bruge ordet vintage ledsaget af datoen for høsten for andre slags portvin og specielt ikke for late-bottled vintages. TapningenPortvinsflasken er længere end en vinflaske på samme måde som en champagneflaske. Den er også mørkere og tykkere på grund af den lange modningstid på flaske for vintage portvinen. Kun daterede vintage portvine behøver at blive tappet i Portugal, selvom de fleste top-portvine tappes der og alle sådanne flasker vil have seglet på flasken med Instituto do Vinho do Porto som garanterer vinens autencitet. KvalitetskontrolCasa do Duoro klassificerer hver enkelt vinmark ud fra nedenstående kriterier: Jordbundsforhold: · Sammensætningen. · Produktionen. · Hældningen af vinmarken. · Jordtypen. Klimaforhold: · Placeringen af vinmarken i forhold til det afgrænsede portvinsområde. · Højden over vandoverfladen. · "Beskyttelsesgraden" mod elementernes rasen. · Det generelle udseende. Landbrugsmæssige forhold: · Druetyperne, der dyrkes på vinmarken. · Vinstokkenes alder. · Dyrkningen og plejen af vinmarken. Klassificeringen foregår efter nedenstående pointsystem, hvor de angivne pointtal er det maksimalt opnåelige for det pågældende kriterium: |
Det maksimale antal point, der kan opnås, er 1680(1690?). Bemærk, at det ikke er tilladt at anvende vinstokke placeret over 500 m over havets overflade. Vinmarkens pointtal placerer den i én af nedenstående klasser. Systemet bruges til at bestemme hvor mange liter portvin, der må produceres per 1000 vinstokke. |
DruesorterCa. 45 sorter som kan anvendes iflg. portugisisk lov til fremstilling af portvin. I løbet af de sidste årtier er de forskellige druesorter blevet klassificeret og karakteriseret ladende 9 sorter/typer tilbage, som nu plantes i Duoro-dalen. Af disse regnes seks som de vigtigste (se skema). Af øvrige druesorter ses f.eks. Bastardo, Tinta Amarella og Souzão. |
De "hvide" druer omfatter Malvasia Fina, Malvasia Grossa, Viosinho, Codega og Gouveio. |
Kriterium |
Points |
Produktion |
120 |
Jordbundsforhold |
190 |
Hældningen af vinmarken |
100 |
Højden over havets overflade |
150 |
Geografisk placering |
600 |
Placering i forhold til klima |
210 |
Vedligeholdelse og udvikling |
100 |
Druekvaliteten |
150 |
Vinstokkenes alder |
70 |
Klasse |
Points |
L per 1000 vinstokke |
A |
1200 eller mere |
700 |
B |
1001 til 1199 |
700 |
C |
801 til 1000 |
500 |
D |
601 til 800 |
400 |
E |
401 til 600 |
300 |
F |
0 til 400 |
Intet |
De 6 vigtigste druesorter |
|
Touriga Naçional |
Giver krydret vin, men mangler den nødvendige tannin. Den anses for den fineste drue |
Touriga Francesca |
Giver intens frugtsmag og god syre |
Tinto Cão |
Giver elegance og kompleksitet og bruges til at "afrunde" andre druer |
Roiz |
Giver blød men noget karakterløs smag, som dog giver bredde til den endelige smagssammensætning |
Barroca |
Giver tannin og fyldig smag, som kræves for modningen og bevarelsen af smagen |
Mourisco |
Giver en lys vin og en fyldighed, men med god tannin. Den er mindre aromatisk end de øvrige druer. |